X
Menu

 

 

 

 

 

 

 
Facts & Questions

 

HVORDAN BOOKER MAN STORYBOOK STUDIO?
Ønsker I at booke os til jeres bryllup, så send meget gerne en mail til kontakt@storybookstudio.dk hvori I skriver hvilken dato og hvilken af vores pakker I umiddelbart er interesseret i. Derfra tager vi kontakt til jer, som regel indenfor en dags tid hvor vi kan gå i dialog omkring, at finde den bedste løsning til jer. 
I kan også altid ringe til os på telefon (+45) 31 58 44 90
 
TAGER I OPGAVER I HELE DANMARK OG UDENFOR DANMARK?
Vi rejser altid gerne derhen hvor jeres bryllup skal holdes og skal det være udenfor landets grænser er vi selvfølgelig også åbne for at være med jer her. Vi er kun glade for at I kan lide det vi laver! Kræver opgaven at vi skal overnatte, så tillægges dette i prisen samt omkostninger for ekstra transport tid og lign. Men alt dette aftaler vi nærmere!
 
HVORDAN AFTALER VI NÆRMERE?
Når I har givet udtryk for at I kunne tænke jer at booke os til jeres bryllup, tager vi kontakt til jer på mail eller pr. telefon. Her aftaler vi det mest praktiske, såsom sted, dato og hvilken pakke I er interesseret i. Når dette er på plads mødes vi, for så vidt det er muligt med jer og taler jeres drømme og ønsker igennem. Dette kan også gøres via telefonen.
 
HVORDAN ER VORES GARANTI HVIS MANGE VIL BOOKE JER PÅ DEN SAMME DATO?
Vi arbejder ud fra “først-til-mølle-princippet” derfor er jeres booking først gældende når i har indbetalt depositum og modtaget en skriftlig ordrebekræftelse fra os. 
Vi fortæller jer altid, hvis der er være flere interesserede i at booke os på samme dato som jer og derfor får I muligheden for at handle hurtigt hvis det bliver nødvendigt. 
 
HVOR MEGET SKAL VI BETALE I DEPOSITUM?
Vi tager et depositum på 50% ved bookingen og de resterende 50% i ugen op til brylluppet. Når I indbetaler jeres depositum modtager I sammen med en faktura også en ordrebekræftelse som er jeres garanti på jeres booking. Af ordrebekræftelsen fremgår de vigtigste detaljer for dagen samt de ydelser I har valgt. Ved aflysning eller annullering af booking, refunderes depositum ikke. 
 
HVAD SKAL VI GØRE INDEN BRYLLUPPET?
Efter bookingen er på plads, beder vi jer om at sende os en tidsplan. Det gør ikke noget, at vi først får denne tættere på brylluppet. Vi skal bruge en tidsplan for at sikre os, at der er taget højde for den tid som vi skal bruge på jeres bryllupsbilleder og film. 
Derudover ringer vi til jer i dagene op til brylluppet for at være sikre på at bekræfte vores aftale og sikre de allersidste detaljer.
Har du booket os til også at tage billeder af jeres gæster, så beder vi jer også om at sende os en liste over alle de vigtigste billeder. Dette gør vi af simple årsager og for at sikre at der ikke er nogle det bliver glemt. 
 
HVORNÅR KAN VI FORVENTE AT FÅ VORES BILLEDER OG FILM?
Vi elsker at redigere og kan som regel aldrig vente med at komme igang efter brylluppet, hvor man stadig er påvirket af stemningen. Derfor deler vi som regel billederne via et digitalt link indenfor 2 uger, som et preview til jer. Nogen gange går det hurtigere med både film og billeder. Jeres bryllupsfilm, er som regel klar indenfor denne tidshorisont også. 
Indenfor 3 uger efter brylluppet modtager I med posten et USB-stick med alle jeres billeder samt jeres film (både bryllupsfilm og den lange uncut film).
 
VIL VORES BILLEDER BLIVE BRUGT PÅ JERES HJEMMESIDE OG PÅ SOCIALE MEDIER?
Vi elsker at vise vores arbejde frem og forsøger altid at gøre det på så fin og personlig måde som muligt. Dog forbeholder vi os retten, at bruge jeres billeder og film til at vise nye brudepar hvad vi kan. Vores arbejde, jeres film og billeder, er den eneste måde hvorpå vi kan vise andre hvad vi kan. Så det håber vi også I synes er helt fint! 
 
HVAD FÅR MAN NÅR MAN BESTILLER PRINTS OG RAMMER HOS JER?
Bestiller I en Deluxe-pakke hvori I får tilsendt 3 rammer med prints, får I et unikt og eksklusivt produkt. Rammerne er af allerhøjeste kvalitet (sort metal eller egetræ) og kommer med plexiglas. Vi printer på professionelt fotopapir i enten mat eller glans, på en professionel printer. Den gode papirkvalitet sikre jer, at jeres billeder og farver vil holde i rigtig mange år og forevigt være et minde om jeres store dag.